Heather som vi kalder hende, er ud af vores W-kuld, der blev født d 19. april 2018. Hun er opkaldt efter sin tip-tip-oldemor (Gaelic-Wheaten's Heather of Eire).
Hun er en viljestærk og aktiv ung dame, der nyder alt lige fra nose work, man trailing, lydighed og ikke mindst udstillingslivets glæder, hvor hun har opnået adskillige BIS baby og hvalp placeringer. I marts 2019 vandt Heather sit første DTK juniorcert, DKK cert og cert under den hollandske dommer Chantal van der Horst.
Heathers irske ophav fornægter sig ikke, så der kommer til at gå lang tid, før hun er færdigudviklet, men heldigvis har vi god tid.
Heather er DNA testet fri for PLN, DM, Locus b og RBP4, og hun har HD-status A.


