HVALPE

Fælles for alle Gaelic-Wheaten's hvalpe er at de fødes i vores køkken-alrum/dagligstue, hvor hvalpemoderen kan følge med i vores gøremål og være centrum for al vores opmærksomhed mens hun passer de små. I de første leveuger anvender vi Dr. C. L. Battaglia's metode: Early Neurological Stimulation, til stimulering af hvalpene, for på den måde at gøre dem bedre til at håndtere stress senere i livet.
Selvom hvalpene i de første leveuger hverken kan høre eller se, kan de fornemme, at der er liv omkring dem, og deres mor nyder at være i familiens midte. Når hvalpene er ca. 2 - 2½ uge gamle åbner de øjnene og ørerne, og herefter bliver de for alvor fortrolige med køkkenlyde, brændeovn, fjernsyn, vores andre hunde og i det hele taget alt hvad der sker i en aktiv familie. 
Når hvalpene er 3-4 uger gamle, flytter de ud af hvalpekassen og over i hvalpegården, her får de mere plads at boltre sig på og bedre udsyn, til hvad, der foregår omkring dem. Vi indretter hvalpegården med legeområde, soveområde samt et lille område med aviser, hvor de kan besørge, hvis de ikke lige kan komme ud. De finder imponerende hurtigt ud af, gøre det på aviserne eller gå udendørs.
I 3-4 ugers alderen begynder hvalpene også at komme med ud på terrassen og i haven, hvor vi har indrettet en aktivitetslegeplads til dem, og her er det kun fantasien, der sætter grænser for udfoldelserne. Det er også i denne periode, de introduceres til næsearbejde og løsning af simple opgaver.
Når de er ca. 5 uger gamle, tager vi dem med ud og køre i bil, og det er også på det tidspunkt, vi indleder en daglig rutine med at komme på bord og blive redt, få kigget tænder, øjne, ører og negle.

 

Vi indretter hvalpegården med legeområde, soveområde samt et lille område med aviser, hvor de kan besørge, hvis de ikke lige kan komme ud. De finder imponerende hurtigt ud af, gøre det på aviserne eller gå udendørs.

Når du køber en Gaelic-Wheaten’s hvalp

Er den registreret i Dansk Kennel Klub og Dansk Hunderegister, den er chipmærket og vaccineret 1. gang, og vores dyrlæge har udarbejdet en sundhedsattest samt EU-pas. Hvalpen har fået ormekur, da den var 3, 5 og 7 uger gammel.

Med hvalpen følger:

  • DKK stambog
  • Chipmærkning
  • Dansk Hunderegister
  • EU-pas
  • 1. vaccinattion (8 uger)
  • Sundhedsattest
  • 2 kamme
  • Shampoo og balsam
  • Udredningsspray
  • Halsbånd og Snor
  • Hvalpefoderpakke fra vores foderleverandør
  • 1 stykke legetøj
  •  Fotobog med billeder fra de første 8 uger af hvalpens liv
  • Hvalpemappe med gode råd og idéer
  • Vi klipper hvalpen gratis indtil den er 14 måneder gammel

For at åbne mulighed for at vores hvalpekøbere kan deltage i forskellige aktiviteter og læse om Wheatens og andre Terrier racer, betaler vi det første års medlemsskab af Dansk Terrier Klub for vores hvalpekøbere.
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at sende os en e-mail  Kennel Gaelic-Wheaten's eller ringe til os på tlf. 47 33 33 13.