Her bor vi

Vi bor i Jørlunde, der ligger ca. 2 km syd for Slangerup. Vi har Farum Sø Fredning som nærmeste nabo og er således omgivet af smuk natur.

Når vi kigger ud af vinduerne har vi også udsigt til Søris, som er et af Danmarks ældste økologiske landbrug. Til al held har ejerne af Søris besluttet, at de gerne vil dele naturen med alle, så de har lavet nogle dejlige vandreruter igennem deres marker og skovarealer, dem benytter vi meget ofte.